Jeg bidrager

Desange har ikke dansk statsborgerskab. Hun var knap ti år da hun kom til Danmark med sin mor og sine fem søskende. De var det man så pænt kalder for “kvoteflygtninge”. Desange er i dag 22 år gammel, og har stadig ikke dansk statsborgerskab. Hvordan kan det passe?

statsborgerskab danmark
Måske det danske samfund burde blive bedre til at se individuelt på folk, i stedet for at generalisere?

Desange kom som kvoteflygtninge til Danmark da hun var knap ti år gammel. Hun er i dag 22, snart 23 år gammel – men hun har stadig ikke dansk statsborgerskab. Hvordan kan det hænge sammen, når hun bor i et land som efter sigende gerne vil tage imod alle på bedst mulig måde og hjælpe alle med at interagere i landet?

At komme til Danmark

Spørger man Desange, er hun så taknemmelig for at det netop var Danmark hun havnede i. Hun mener at Danmark har taget rigtig godt imod hende og sin familie. Da de ankom, stod der lejlighed og støtte familie klar til dem. De startede i en Dansk skole som var med til at gøre, at de hurtigt blev en del af Danmark, lærte dansk og fik venner.

Dansk statsborgerskab

Selvom Desange har boet i Danmark i godt og vel 13 år, har hun endnu ikke dansk statsborgerskab. Ifølge de papirer Desange har, har hun først haft tilladelse til overhovedet at søge om at få dansk statsborgerskab i år.

Spørger man Desange ind til hvad hun synes og mener om hele den store debat der er omkring det danske statsborgerskab og det at få det danske statsborgerskab, har hun lidt blandede følelser omkring det.
Hun synes ikke blot kravene og prøven, men også omkostninger ved at få dansk statsborgerskab er ret vilde.


Hun siger blandt andet følgende:

Jeg har lidt blandet følelser omkring det, for jeg synes ikke bare kravene er lidt strenge, men også det er en vild pris man skal betale, jeg har boet her i 12 år, jeg taler flydende dansk, jeg betaler min skat, og jeg har aldrig begået kriminalitet, jeg bidrager til samfundet på lige fod med mange andre “danskere” men alligevel skal jeg betale for at blive en del af samfundet, derudover så er den prøve noget som de fleste danskere ikke kan svare på. Jeg har godt set at prøven er lavet om, og jeg har taget den og bestået den.

Hun nævner efterfølgende, at hun tager det som en selvfølge at man skal bidrage til det land man bor i, og det mener hun også at hun i den grad gør. Men når alt er sagt, ville hun selvfølgelig gerne at det ikke var så strengt at få dansk statsborgerskab – hun har dog fuld forståelse for, at der er nogle krav for at få dansk statsborgerskab. Selvfølgelig skal der være krav i en eller anden form.

Det danske samfund

En anden ting Desange nævner er følgende:

Desværre er der mange dansker der bare generalisere, og vælger ikke at se individuelt på os, men sammenligner os alle.

Ovenstående som er citeret fra Desange, er desværre i mange sammenhænge rigtigt. Danskere må, som alle andre mennesker og alle andre samfund, blive bedre til ikke at generalisere og dermed se individuelt på folk.

Måske det kommer til det samme når det gælder den danske statsborgerskabsprøve, betalingen og kravene dertil?

Måske det danske samfund burde blive bedre til at se individuelt på folk, i stedet for at generalisere?
Hvad ville der ske og hvad ville afkommet være, hvis der ikke var så mange krav, betalinger og en sådan en svær statsborgerskabsprøve – men der i stedet blev sat mere fokus på de enkelte individer der søgte om at få dansk statsborgerskab?

Kunne ovenstående gøre Danmark til et langt bedre og langt lykkeligere land?