Bevarelse af dansk statsborgerskab

Det danske statsborgerskab er således ikke noget, man bare må tage for givet. I hvert fald ikke ifølge de danske regler og myndigheder. Det er nemlig noget, man ikke blot kan tage som en selvfølge at bevare. Men hvordan kan det være? Man kan da ikke tage noget fra et menneske, som allerede er blevet tildelt det? Eller kan man?

Det danske statsborgerskab er noget, man kan få tildelt på flere måder. Man kan få det automatisk ved fødslen eller adoption og man kan søge om at få det.

I dag er det også tilladt at have dobbelt statsborgerskab i forhold til Danmark og det danske statsborgerskab. Det vil sige, at det er tilladt både at have det danske statsborgerskab og et fremmed statsborgerskab.

Det danske statsborgerskab

Selvom man har fået det danske statsborgerskab, kommer det ikke som en selvfølge, at man kan bevare det. Man kan nemlig nemt miste det.

Det kan man blandt andet, når man fylder 22 år, hvis man er født i et andet land og aldrig har boet eller opholdt sig i Danmark. Dog kan dette kun lade sig gøre, hvis man også har et andet statsborgerskab – så man dermed ikke bliver statsløs.

Man bliver kun beregnet for reelt at have boet i Danmark, hvis man i mindst tre sammenhængende måneder har boet og været registreret på en dansk bopæl i Det Centrale Personregister, som også ofte betegnes som CPR, eller hvis man har haft bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst syv år.

Står man desuden og skal ansøge om at beholde det danske statsborgerskab, vil de danske myndigheder også lægge vægt på, om man kan det danske sprog og om man har et forhold til Danmark. Dette kunne eksempelvis være familie i Danmark.

Så har man det danske statsborgerskab, men har man levet det meste af sit liv i et fremmed land, og har man et ønske om at beholde det danske statsborgerskab – kan ovenstående have stor betydning.