Det danske statsborgerskab afgør om man er dansk statsborger eller ej. Eller i hvert fald på papiret. Men hvorfor er det så svært at blive dansk statsborger. Og hvem bestemmer om man er dansk eller ej. Og vigtigst af alt: hvem bør blive dansk og hvem bør ikke?
Der er hvert år flere hundrede mennesker som ansøger om at få dansk statsborgerskab. Mange får dansk statsborgerskab. Men mange bliver desværre også afvist i, at få dansk statsborgerskab.
Folketinget
Ifølge folketinget, er det danske statsborgerskab en gave som skal være taknemmelig for. Derfor skal de som ansøger om at få dansk statsborgerskab vide noget omkring Danmark og tale sproget.
Folketinget mener også at skal man være dansk statsborger, skal man være dansker helt ind i hjertet. Det betyder altså at man skal kende Danmark ud og ind. Man skal være loyal over for Danmark, de danske statsborgere og de danske regler.
Hvem må blive dansk statsborger?
Ud fra de regler Folketinget har lavet, ergo statsborgerskabsprøven og vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet skal det være hårdt at blive dansk statsborger.
Måske fordi man så virkelig kun kæmper for det hvis man virkelig gerne vil Danmark? Men betyder det så, at kun de som virkelig kan kæmpe, må have lov at få det danske statsborgerskab?
Ifølge de ovenstående regler og normer kommer altså følgende simple svar: Man må kun blive dansk statsborger hvis man kan følgende:
Man kan kæmpe, man kan det danske sprog, man kan de danske regler og ikke mindst, man er loyal overfor Danmark og de danske statsborgere. Dog må vi ej forglemme, at de som er det ovenstående også lige skal bestå den danske statsborgerskabsprøve, for ellers kan man altså bare ikke blive dansk statsborger.
Kort fortalt bør du kun blive dansk statsborger hvis du kan sætte kryds ved ovenstående. Og hvor mange der automatisk har fået dansk statsborgerskab, kan egentlig det?