Regler for ansøgningen

Det at søge om dansk statsborgerskab kan være noget af et mysterium. For hvor skal man søge henne? Hvordan skal man søge? Foregår det online eller skal man gøre det fysisk? Spørgsmålene er mange.

Det at søge om dansk statsborgerskab kan være noget af et mysterium

Normalt foregår ansøgningen om dansk statsborgerskab digitalt, altså online. Det vil sige, at står man og skal ansøge om dansk statsborgerskab eller måske om genoptagelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab, er det som udgangspunkt altid obligatorisk at ansøge digitalt.

Krav for at ansøge digitalt:

Kravene for at ansøge om dansk statsborgerskab, eller en ansøgning om genoptagelse om dansk statsborgerskab, er ikke mange. Man skal minimum være over 18 år. Man må ikke være født statsløs i Danmark. Man må ikke være født af en dansk far og en udenlandsk mor uden for ægteskab mellem den 11. oktober 1993 og den 30. juni 2014.

Krav for IKKE at ansøge digitalt:

Hvis ikke man skal ansøge digitalt, skal man i stedet gøre brug af et ansøgningsskema i papirform. Dog er det kun visse persongrupper, som må gøre brug af ansøgningsskemaet i papirform.

De persongrupper som må gøre brug af ansøgningsskemaet i papirform, er personer som er født af en dansk far og en udenlandsk mor uden for ægteskab efter den 11. oktober 1993 til og med den 30. juni 2014, og som er fyldt 18 år. Personer som bor i udlandet og ikke har et NemID. Personer som er repræsenteret af en partsrepræsentant og personer som grundet særlige forhold.

Derudover skal de personer, som er under 18 år, det vil sige børn – som ikke ansøger som hovedpersoner også bruge et helt særligt ansøgningsskema i papirform. Det samme gælder de som er statsløse født i Danmark, de har nemlig også et helt særligt ansøgningsskema i papirform.

Så hvis man kan sætte kryds ved en af de ovenstående muligheder, er det pludselig meget lettere at finde rundt i den store jungle af, hvad angår ansøgningen til at få dansk statsborgerskab. Der er blot de to muligheder: digitalt eller i papirform.